Yo Hablo Español, Y También Ingles!
Jeg er født i USA, men flyttede til Mexico i en meget ung alder. Da min mor og bedsteforældre, som hjalp med at opdrage mig, talte spansk som deres modersmål, blev dette også mit modersmål eller "moder" sprog. Jeg taler, læser og skriver det flydende. Et modersprog er per definition det sprog, man bliver udsat for fra fødslen. Da jeg voksede op i en lille by i Mexico, havde jeg også begrænset eksponering for Tarahumara-sproget. Tarahumara-sproget er et mexicansk indfødt sprog i den uto-aztekanske sprogfamilie, der tales af omkring 70,000 Tarahumara-folk i staten Chihuahua, staten jeg voksede op i. Jeg blev også udsat for engelsk, da mine fætre og kusiner besøgte os fra staterne. Jeg ville efterligne og lade som om jeg også talte engelsk ved gentagne gange at sige ting som shua shua shua (mit opdigtede sprog), fordi det lød som engelsk for mig. De korrigerede mig aldrig, en venlig handling tror jeg.
Jeg var 11 år gammel, da min mor fordrev min yngre søster og mig fra Sierra Madre i Chihuahua til det farverige Colorado. Jeg var ekstremt imod dette, fordi jeg ville savne mine venner og bedsteforældre, men var også spændt på at lære engelsk og se et nyt sted. Vi hoppede på en stærkt lugtende bus og ankom 16 timer senere til Denver, vores nye hjem.
Min mor holdt os tilbage et år i skolen, så vi hurtigt kunne lære at tale engelsk.
Et år senere fra hjælp fra en sød, venlig ESL-lærer (engelsk som andetsprog) og den muntre jordvark på PBS talte min søster og jeg flydende engelsk. ESL-læreren kæmpede lidt med mig. Jeg blev ved med at udtale bogstavet v forkert; tilsyneladende skal du gøre noget med dine tænder og mund på samme tid, så det ikke lyder som bogstavet b. Indtil i dag kæmper jeg for at sige bogstavet v korrekt, selvom jeg ofte bliver udfordret til at stave mit navn, siger jeg hurtigt, "v, som i Victor," og sukker, mens jeg ømt husker min ESL-lærer.
Jeg kan heller ikke for mit liv sige charcuteri, men det er en samtale til en anden gang.
Jeg er meget taknemmelig for muligheden for at tale to sprog meget flydende. Selv når min hjerne ofte kæmper for at skifte fra det ene til det andet, hvilket får mig til at tale spansk, har det været så praktisk. At opleve det lettelsens suk en person i en butik eller over telefonen føler, når jeg siger, at jeg taler spansk, er virkelig en smuk oplevelse. At møde nogen på deres sprog er også sådan en unik forbindelse. Så meget mere kulturel relevans kommer af at spørge nogen, hvordan de har det på deres modersmål. Min favorit er, hvor hurtigt den person vil spørge mig, hvor jeg kommer fra, og så tager samtalen flugten derfra.
At tale på andre sprog end engelsk i USA bliver ikke altid mødt med entusiasme. Jeg ville ikke være i stand til at tælle antallet af gange, venner og jeg har siddet ved et frokostbord og sludret om, hvad der foregår med vores liv i vores spanske sang-sang, kun for at blive mødt af en fremmed eller nogle gange en med- arbejder, der siger "lad ikke sige det pjat her, jeg kan ikke forstå dig, hvad nu hvis du taler om mig?" Tro mig, når jeg siger, vi taler bestemt ikke om dig. Vi siger sandsynligvis noget om vores hår, eller den mad, vi er glade for at spise, et utal af ting, men ikke dig. I hvert fald efter min erfaring.
Vi har det privilegium at kunne opleve flere sprog her i Denvers metroområde. Vietnamesisk, etiopisk, spansk og nepalesisk for eksempel. Det er spændende for folk med det samme sprog at samles og tale, og autentisk være sig selv. Sproget er en måde at udtrykke vores individualitet og identitet på.
Så i dag inviterer jeg dig til at forblive nysgerrig og søge måder at bevare det unikke for dig på dit modersmål. Der tales over 6,000 sprog på verdensplan; vær nysgerrig, min ven. Vi skal lære at ære vores sande modersmål. At kende mit modersmål fylder mig med ære og visdom fra mine forfædre. At kende et af mine modersmål er en måde at kende mit sande jeg og hvor jeg kommer fra. Modersmål er hellige og rummer vores forfædres viden og magt. At bevare vores modersmål er at bevare kultur og historie.