Hvad offentlige taler lærte mig om ledelse
Mens jeg gik på kandidatskolen, underviste jeg i offentlige taler i to år. Det var min yndlingsklasse at undervise, fordi det var et obligatorisk kursus for alle hovedfag, så jeg havde det privilegium at interagere med studerende med forskellig baggrund, interesser og ambitioner. Nydelsen af kurset var ikke en gensidig følelse – eleverne gik ofte den første dag skulende, krumbøjede og/eller så helt paniske ud. Det viser sig, at ingen glædede sig mere til et semester med offentlige taler end jeg. Næsten halvandet årti senere er jeg kommet til at tro, at der blev lært mere på det kursus end hvordan man holder en fantastisk tale. Nogle af de grundlæggende principper til en mindeværdig tale er også nøgleprincipperne for effektiv ledelse.
- Brug en extempore stil.
I offentlige taler betyder det, at du ikke læser din tale. Kend det – men lyd ikke som en robot. For ledere taler dette om vigtigheden af at være dit autentiske jeg. Vær åben over for at lære, læs op om emnet, men vid, at din ægthed er nøgleingrediensen for din effektivitet som leder. Ifølge Gallup er "ledelse ikke ensartet - og du bliver den bedste leder, du kan være, hvis du finder ud af, hvad der gør dig enestående magtfuld." 1 Store talere efterligner ikke andre gode højttalere – de læner sig ind i deres unikke stil igen og igen. Store ledere kan gøre det samme.
- Amygdalas kraft.
Da eleverne kom paniske og traskede ind i klassen på semesterets første dag, blev de mødt med et billede af en ulden mammut, der skinnede på tavlen. Den første lektion på hvert semester handlede om, hvad denne skabning og offentlige taler havde til fælles. Svaret? Begge aktiverer amygdala for de fleste mennesker, hvilket betyder, at vores hjerner siger en af disse ting:
"FARE! FARE! Løb mod bakkerne!"
"FARE! FARE! Hent en gren og tag den ting ned!"
"FARE! FARE! Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, så jeg fryser bare, håber ikke, jeg bliver bemærket og venter på, at faren går over.”
Denne kamp/flugt/frys-reaktion er en beskyttende mekanisme i vores hjerner, men den tjener os ikke altid godt. Når vores amygdala er aktiveret, antager vi hurtigt, at vi har et binært valg (kamp/flugt), eller at der slet ikke er noget valg (frys). Oftere end ikke er der tredje, fjerde og femte mulighed.
Med hensyn til lederskab kan vores amygdala minde os om vigtigheden af at lede med hjertet – ikke kun vores hoveder. At lede med hjertet sætter mennesker først og prioriterer relationer. Det kræver gennemsigtighed, autenticitet og at tage sig tid til at lære personalet at kende på det personlige plan. Det resulterer i, at medarbejderne bliver mere engagerede i deres job med en højere grad af tillid. I dette miljø er der større sandsynlighed for, at personale og teams opfylder og overgår mål.
At lede fra hovedet eller sindet prioriterer mål, målinger og høje standarder for ekspertise. I sin bog "The Fearless Organization" argumenterer Amy Edmondson for, at vi i vores nye økonomi har brug for begge ledelsesstile. De mest effektive ledere er dygtige til at udnytte begge stilarter2.
Så hvordan knytter dette sig tilbage til amygdalaen? I min egen erfaring bemærker jeg, at jeg sidder fast ved at lede med kun mit hoved, når jeg føler, at der kun er to muligheder – især når jeg står over for at tage en stor beslutning. I disse øjeblikke har jeg brugt dette som en påmindelse om at få fat i folk for at finde en tredje vej. Som ledere behøver vi ikke føle os fanget i binære filer. I stedet kan vi lede med hjertet for at finde en vej, der er mere engagerende, givende og påvirker vores mål og teams.
- Kend dit publikum
Gennem semesteret holdt de studerende forskellige typer af taler - informative, politiske, erindrings- og invitationsforedrag. For at få succes var det vigtigt, at de kendte deres publikum. I vores klasse var dette lavet af et væld af hovedfag, baggrunde og overbevisninger. Min foretrukne enhed var altid politiske taler, fordi begge sider af mange politikker ofte blev præsenteret.
For ledere er det at kende dit team det samme som at kende dit publikum. At lære dit team at kende er en løbende proces, der kræver hyppige check-in. En af mine foretrukne check-ins kommer fra Dr. Brenè Brown. Hun starter møderne med at bede deltagerne om at give to ord for, hvordan de har det den pågældende dag3. Dette ritual bygger forbindelse, tilhørsforhold, sikkerhed og selvbevidsthed.
En taler skal kende sit publikum, for at en tale kan være effektiv. Det samme gælder for ledere. Både langsigtede forhold og hyppige check-in er nøglen.
- Kunsten at overtale
Som jeg nævnte, var den politiske taleenhed min favorit til at undervise. Det var spændende at se, hvilke emner der interesserede eleverne, og jeg nød at høre taler, der havde til formål at fortalere for en stilling i stedet for blot at ændre mening hos kammerater. Eleverne skulle ikke kun diskutere det aktuelle problem, men også foreslå nye løsninger til at løse dette problem. De studerende, der var mest effektive til at skrive og levere disse taler, var dem, der havde undersøgt alle sider af problemerne grundigt og kom med mere end én løsningsforslag.
For mig er dette et relevant eksempel på effektiv ledelse. For at lede teams og skabe resultater skal vi være meget klare over det problem, vi forsøger at løse, og være åbne over for mere end én løsning for at få den effekt, vi søger. I sin bog, "Drive", argumenterer Daniel Pink for, at nøglen til at motivere mennesker ikke er en tjekliste over ting, der skal fuldføres eller udføres, men snarere autonomi og evnen til at lede deres eget arbejde og liv. Dette er en af grundene til, at arbejdsmiljøer med kun resultater (ROWE'er) har vist sig at hænge sammen med en væsentlig stigning i produktiviteten. Folk ønsker ikke at blive fortalt, hvad de skal gøre. De har brug for, at deres leder hjælper med at give en klar forståelse af deres mål, så de kan nå dem, hvordan og hvornår de vil4. Den bedste måde at overtale folk på er at udnytte deres iboende motivation, så de er ansvarlige og ansvarlige for deres egne resultater.
Mens jeg sidder og reflekterer over de timer, jeg brugte på at lytte til taler, håber jeg, at selv nogle få af de elever, jeg havde privilegiet at undervise, kommer til at tro, at taletimer var mere end at stå ansigt til ansigt med deres frygt hver dag. Jeg håber, at de også har gode minder om de livsfærdigheder og lektioner, vi lærte sammen i Eddy Hall på Colorado State University.
Referencer
1gallup.com/cliftonstrengths/en/401999/leadership-authenticity-starts-knowing-yourself.aspx
3panoramaed.com/blog/two-word-check-in-strategy
4Drive: den overraskende sandhed om, hvad der motiverer os