Please ensure Javascript is enabled for purposes of website accessibility Gå til hovedindhold

Lav syn

Billedkilde: faculty.washington.edu/chudler/armd.html

Hvad? Nedsat syn, nogle gange kendt som synshandicap, er noget, jeg meldte mig til at skrive et blogindlæg om. Som primærlæge indrømmer jeg, at mine interesser ofte svarede til det livsstadium, jeg var i.

Nu hvor jeg går ind i en mere "senior" fase af livet, gættede du det; de tilstande eller sygdomme, der påvirker min aldersgruppe, har min opmærksomhed.

Svagsyns-/aldersrelateret makuladegenerationsbevidsthedsmåned er observeret årligt i hele februar. Det er en bevidsthedsmåned, der er målrettet mod at sprede mere information om aldersrelateret makuladegeneration (AMD) og sygdomme, der påvirker øjnene, som kan føre til synsnedsættelse.

Hvad er tallene?

Det bedste skøn er, at der er 196 millioner mennesker på verdensplan med AMD. Det ser ud til, at de over 50 år er de mest modtagelige. Faktisk er AMD den nr. 1 årsag til synstab for personer over 50 år. Der er to "typer" af AMD, men vi kommer til det om et øjeblik. Tretten procent af mennesker over 85 år har tilstanden. Det er mere almindeligt hos mennesker af hvid europæisk aner, og kvinder er mere ramt end mænd. Det er den førende årsag til synsnedsættelse og synstab i udviklede lande.

Hvad er symptomerne?

De mest almindelige er:

  • Tingene ser slørede ud i centrum af noget.
  • Det er stadig sværere at læse eller lave andre fine opgaver i svagt lys.
  • Du har en tendens til at se lige linjer som bølgede.
  • Der kan være tomme pletter i dit centrale synsfelt.
  • Symptomerne er forskellige afhængigt af hvilken type AMD du har:
  • Mennesker med tør AMD (85-90%)mister deres syn langsomt. De bemærker muligvis et problem med det ene eller begge øjne, når de læser eller kører bil. Eller de indser måske, at de nu har brug for skarpt lys eller et forstørrelsesglas for at se lige så godt, som de plejede. Folk med tør AMD bemærker nogle gange også pletter, der virker slørede.
  • Mennesker med våd AMD (10-15 %)kan have pludselige ændringer i synet. Når de første gang bemærker symptomer, kan de kun have problemer med det ene øje. (Senere udvikler begge øjne normalt problemer.) Når personer med våd AMD ser på lige linjer, ser linjerne bøjede eller bølgede ud.
  • Denne tilstand har været forbundet med hyppige fald eller skader.

Hvis du er bekymret og tror, ​​du kan have AMD

  • Din indledende evaluering vil omfatte spørgsmål om genstande, der ser ud til at have forvrængede former, nedsat syn, blinkende lys eller flydere i synet, en blind plet og vanskeligheder med at tilpasse sig mørket. Du vil blive spurgt om tidligere øjenproblemer; familiehistorie med øjensygdomme; lægemiddelhistorie, herunder aspirin og antioxidantbrug; og social historie, herunder rygehistorie.
  • Du bør gennemgå en omfattende øjenundersøgelse hos en øjenlæge.
  • Hvis du har tidlig AMD, er det sandsynligt, at du kan blive rådet til selv at overvåge dit syn med et Amsler-gitter (se nedenfor for normale og unormale eksempler).
  • Hvis du ryger... STOP! Rygning er den stærkeste modificerbare risikofaktor. Højt blodtryk og høje lipider er også blevet forbundet med AMD. Der er dog ingen evidens for, at brugen af ​​"statiner" (kolesterolsænkende medicin) har en indvirkning.
  • Andre faktorer, der skal overvejes, omfatter øget mad, der er rig på omega-3. Disse omfatter nødder, fisk som tun, laks, makrel eller andre.
  • Konsekvent brug af øjenbeskyttelse i situationer med høj lys. (Hold dine solbriller ved hånden!)
  • En stigende mængde af beviser tyder på, at personer med AMD også er i risiko for systemiske sygdomme som slagtilfælde. Din primære læge vil gerne overvåge din samlede helbredstilstand.

Behandling

Der er ingen behandling tilgængelig for tør eller ikke-neovaskulær AMD. Patienter med tør AMD bør gives støtte; rådgivet om livsstilsændringer, rygestop og antioxidanttilskud; og overvåges regelmæssigt.

Aldersrelateret øjensygdomsundersøgelse (AREDS) viste, at højdosis oral antioxidantvitamin (dvs. vitamin C og E, betacaroten) og zinktilskud reducerede progressionen af ​​mellemliggende eller fremskreden AMD med ca. 25 %. Således understøtter beviser brugen af ​​antioxidant vitamin- og mineraltilskud, der understøtter okulær funktion, såsom dem, der er undersøgt i AREDS, for at forsinke synstab hos patienter med AMD.

E-vitamin, betacaroten, C-vitamin og multivitamintilskud har ikke vist sig at forhindre eller forsinke udvikling af AMD.

Patienter med våd eller neovaskulær AMD bør henvises til en øjenlæge til behandling. Førstelinjebehandling er et anti-VEGF-lægemiddel. Dette er et lægemiddel, som er en anti-vækstfaktor for blodkar. Dette lægemiddel administreres ved injektion direkte i øjet månedligt eller hver tredje måned. Disse lægemidler ødelægger selektivt blodkar, der vokser unormalt bagerst i øjet. Dette kan føre til forbedret syn for patienter med neovaskulær AMD. Der er mennesker, der starter med tør makuladegeneration og derefter udvikler den våde type.

Endelig

Synsrehabilitering (ofte kaldet genoptræning af synet) er et udtryk, der bruges og betyder genoptræning for at forbedre synet, når der er nedsat syn. Det er med andre ord processen med at genoprette funktionsevnen og forbedre livskvaliteten og uafhængigheden hos et individ, der har mistet synsfunktionen på grund af sygdom eller skade. Fokus er på de funktionsnedsættelser, som ikke kan drage fordel af briller, kontaktlinser, medicin eller kirurgi. Fokus er på at hjælpe mennesker med at udføre hverdagsaktiviteter. Synsrehabilitering har vist sig at være ekstraordinært nyttig til at hjælpe folk med at bevare deres uafhængighed.

 

Ressourcer

macular.org

uptodate.com/contents/age-related-macular-degeneration-the-basics?search=aldersrelateret makuladegeneration&source=search_result&selectedTitle=1~72&usage_type=default&display_rank=1

en.wikipedia.org/wiki/Vision_rehabilitation

aafp.org/pubs/fpe/editions/519-adult-eye-conditions/diabetic-retinopathy-and-age-related-macular-degeneration.html

Cheung CMG, Wong TY. Er aldersrelateret makuladegeneration en manifestation af systemisk sygdom? Nye muligheder for tidlig indsats og behandling. J Intern Med. 2014;276(2):140-153

amslergrid.org/AmslerGrid.pdf