Gå tilbage til skolen - retterne kan vente.
Det nye skoleår er over os! Mine følelser har været mellem "Woo-hoo, tag venligst mit barn!" og "Jeg ville ønske, at jeg kunne boblepakke og holde hende i sikkerhed hos mig for evigt."
På den ene side er denne mor begejstret for at komme tilbage til en mere struktureret rutine, for ikke at stresse over at balancere arbejdet med "legende" lærerassistent under virtuel læring og at se min ivrige 6-årige datter få nye venner og lære nye ting.
På den anden side er jeg nervøs. Jeg kan ikke ryste følelsen af angst for at sende hende tilbage til personlig læring under pandemien. Forventningen til, om/hvornår “den anden sko kommer til at falde” holder mig ofte om natten.
Sådan har min datter og jeg haft at gøre med overgangen til skolen:
- Prioriterer vores fysisk, åndeligt og følelsesmæssigt velvære, lytter til og nærer vores krop, sind og sjæl. Selvomsorg er ikke egoistisk.
- Fokus på positivunder udarbejdelsen af en beredskabsplan for "hvad-hvis-hvis". Kom du ikke til gymnastiksalen? Hold et dansefest i din stue! Claire Cook sagde det godt: "Hvis plan A ikke virker, har alfabetet 25 flere bogstaver - 204 hvis du er i Japan."
- Slip af perfektion og giver os selv nåde. Nogle gange er en weekend lur eller morgenmad til aftensmad lige hvad du har brug for; retterne kan vente.
- Tjek ind med familie, venner og hinanden. Socialt støttenetværk er et kraftfuldt værktøj til at slå stress og komme igennem udfordrende tider. Omgiv dig selv med opløftende mennesker.
- Bed om hjælp. Denne er særlig vanskelig for både min datter og mig. Al den darn stolthed over at ville være stærke, uafhængige, kan-gør-hvad som helst kvinder. Virkeligheden er, at vi alle til tider har brug for hjælp, og det gør os ikke mindre fantastiske.
Kære forældre/omsorgspersoner og børn: Jeg ses! Må du finde glæde i store og små øjeblikke. Og på de dage, der føles som om, at du ikke kan tage en ting mere, kan du finde trøst i at vide, at du ikke er alene, og at retterne kan vente.
Yderligere ressourcer: